Weekendkursus i drejning

Hold 154

Weekendkursus i drejning

Intensiv weekend dreje-skole – lær at dreje keramik over 2 hele dage + en glaseringsaften

Datoer

  • Lørdag 6. februar 2027 09.30–15.00
  • Søndag 7. februar 2027 09.30–15.00
  • Tirsdag 2. marts 2027 18.30–21.30
Sted
HappyKeramik, Lykkegaard, Lemvej 54, 8930 Randers NØ
Underviser
Henriette Glibstrup
Pris
2.495,00 kr. pr. deltager
Ledige pladser
5 ledige pladser

Om kurset

Dette kursus er en intensiv introduktion til drejning af keramik på elektrisk drejeskive og er designet til både begyndere og let øvede. Kurset strækker sig over to hele dage fra kl. 9:30 til 15:00, hvor du får en grundig gennemgang af teknikkerne og masser af tid ved drejeskiven. Cirka 14 dage senere mødes vi en aften for at glasere dine værker.

Lørdag – Formning og teknik

Vi starter med en introduktion til leret og drejeskiven. Begyndere lærer de grundlæggende teknikker såsom centrering af leret og formning af kopper, skåle eller andre enkle former. Let øvede har mulighed for at forfine deres teknik og arbejde med mere komplekse former eller større emner.

Søndag – Afdrejning og udsmykning

På andendagen arbejder vi videre med dine værker. Vi fokuserer på afdrejning, hvor du forfiner formerne, tilføjer hanke og dekorationer. Let øvede kan eksperimentere med mere avancerede detaljer og teknikker. Dine værker bliver herefter forglødet, så de er klar til glasering.

Glaseringsaften – ca. 14 dage efter

Når dine værker er tørret og forglødet, mødes vi igen en aften for at påføre glasur. Du får en introduktion til forskellige glasurtyper og teknikker, så dine keramiske værker får det udtryk, du ønsker. Efter glaseringen bliver de brændt en sidste gang og er herefter klar til afhentning.

Prisen inkludere 5kg ler samt glasur og brænding.

Praktiske oplysninger

  • Små hold med max 8 deltagere og god tid til alle
  • Frokost, kaffe, te, saft og snacks er inkluderet begge dage
  • Forklæder kan lånes i værkstedet
  • Masser af gratis p-pladser i gårdspladsen
  • Adressen: Lemvej 54, 8930 Randers NØ
  • Ekstra ler ud over de 5 kg der er inkl. i kursets pris, afregnes med 75 kr. pr. kg ler inkl. brændinger og glasur.