For dig der gerne vil have 2 hele dage til at dreje
Dette kursus er en intensiv introduktion til drejning af keramik på elektrisk drejeskive og er designet til både begyndere og let øvede. Kurset strækker sig over to hele dage fra kl. 9:30 til 15:00, hvor du får en grundig gennemgang af teknikkerne og masser af tid ved drejeskiven. Cirka 14 dage senere mødes vi en aften for at glasere dine værker.
Dag 1 – Formning og teknik
Vi starter med en introduktion til leret og drejeskiven. Begyndere lærer de grundlæggende teknikker såsom centrering af leret og formning af kopper, skåle eller andre enkle former. Let øvede har mulighed for at forfine deres teknik og arbejde med mere komplekse former eller større emner.
Dag 2 – Afdrejning og udsmykning
På andendagen arbejder vi videre med dine værker. Vi fokuserer på afdrejning, hvor du forfiner formerne, tilføjer hanke og dekorationer. Let øvede kan eksperimentere med mere avancerede detaljer og teknikker. Dine værker bliver herefter forglødet, så de er klar til glasering.
Glaseringsaften – ca. 14 dage efter
Når dine værker er tørret og forglødet, mødes vi igen en aften for at påføre glasur. Du får en introduktion til forskellige glasurtyper og teknikker, så dine keramiske værker får det udtryk, du ønsker. Efter glaseringen bliver de brændt en sidste gang og er herefter klar til afhentning.
Prisen inkludere 5kg ler samt glasur og brænding.
Praktisk info: